Til alle medlemmer af FIR
Sæt kryds i kalenderen for den ordinære generalforsamling mandag den 18. marts 2024 kl. 17.00.
Efter generalforsamlingen har en samlet FIR, ADIPA og DI arrangeret en paneldiskussion på engelsk om UPC fra ca. 17.20 – 18.30, hvor Peter Juul Agergaard (LQJ), András Kupecz (LQJ) og John Meidahl (TQJ) og Casper Struve (TQJ) vil deltage i panelet med Sture Rygaard som moderator.
Emnerne for paneldiskussion vil bl.a. omfatte i hvilken udstrækning national ret (jus) skal eller gerne ses oplyst for UPC domstolen og hvordan dette bedst gøres, idet national ret er en retskilde i UPC systemet, men antageligt også kan tjene til inspiration for fortolkningen af UPC reglerne.
Endvidere vil panelet drøfte, hvad rollerne for TQJs og LQJs er i relation til tekniske og juridiske spørgsmål, og hvordan samarbejdet mellem dommerne vil foregå i praksis.
Efter mødet vil der blive serveret en 3-retters middag med vin. Oplysning om tilmelding til middagen og betaling herfor, vil blive udsendt senere.
Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal ifølge vedtægterne være bestyrelsen i hænde senest 1. februar 2024 og skal sendes til aippi@aippi.dk.
Flere detaljer om sted og formel indkaldelse følger i februar.
Med venlig hilsen
Nicolai Lindgreen
Formand
FIR – Foreningen Industriel Retsbeskyttelse
AIPPI – Association Internationale pour la Protection de la Proprieté Intellectuelle