AIPPI resolutioner

AIPPI resolutioner

Liste over resolutioner fra 2021 og tidligere. Alle filer er enten pdf’er og/eller Worddokumenter.

Congress Online 2021

SQ 276 Resolution – Inventiveness and sufficiency of disclosure in AI inventions

Q276 om vurderingen af AI opfindelser

AIPPI besluttede I resolution Q276 om AI opfindelser, at definitionen af den relevante fagmand, almindelig fagmandsviden, opfindelseshøjde og tilstrækkelig anvisning, (“sufficiency”) skulle være den samme for opfindelser lavet af eller ved brug af “kunstig intelligens”/”Artificial Intelligence” (AI) som for andre opfindelser. I øvrigt blev det resolveret, at patentmyndigheder ikke skulle forsøge at reproducere en opfindelse ved brug af AI under prøvningen, men at AI kan bruges af en menneske eksaminator, for eksempel til at søge efter kendt teknik i forbindelse med prøvning af en patentansøgning.


SQ 277 Resolution – Registrability of TMs against public order or morality

Q277 om Varemærker I strid med offentlig orden og sædeligheden

I Resolution Q 277 anbefaler AIPPI, at varemærker, som er i strid med offentlig orden og sædelighed, skal kunne afvises, ophæves eller erklæres ugyldige. Vurderingen af, om et mærker strider mod den offentlige orden eller sædeligheden, skal afgøres ud fra opfattelsen hos en gennemsnitsforbruger med et almindeligt sensitivitetsniveau. Karakterne af de varer eller ydelser, som mærket bruges eller agtes brugt for skal også tages i betragtning, ligesom der skal lægges vægt på f.eks. hensynet til ytringsfrihed. Vurderingen skal foretages enten på ansøgningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor mærket anfægtes. Fort at tage hensyn til, at opfattelsen af, hvad der er  acceptabelt ændrer sig over tid, skal der gives mulighed for at genansøge om mærker, som er blevet afslået.


SQ 278 Resolution – Industrial Designs and the Role of Prior Art

Q278 om beskyttelsen af industrielt design og kendt teknik

AIPPI har ved resolution Q 278 vedtaget, at kendt teknik bør tillægges betydning ved vurderingen af et ansøgt designs registrerbarhed og den efterfølgende vurdering af det ansøgte designs beskyttelsesomfang, samt at der bør gælde en skånefrist på 12 måneder. Modhold i form af kombinationer af kendt teknik bør ikke tillades, med mindre (i) det pågældende kombinationsmodhold i sin helhed er foreslået i den kendte teknik og (ii) det pågældende design bedømmes i sin helhed.


SQ 279 Resolution – Reasonable awareness in compensation for infringement of IP rights

Q279 Reasonable awareness in compensation for infringement of IP rights

AIPPI besluttede i resolution Q279, at en rettighedshaver bør tilkendes erstatning, uanset om krænkeren har subjektiv og objektiv viden om krænkelsen. Såfremt krænkeren hverken havde subjektiv eller objektiv viden om den immaterielle rettighed, skal rettighedshaveren stadig have adgang til erstatning. Erstatningen skal dog skønsmæssigt kunne nedsættes af domstolene, men ikke under krænkerens uretmæssige berigelse eller en rimelig licensbetaling, alt efter hvad der er størst.

Såfremt en registreret immateriel rettighed er offentliggjort på et sprog, som er anerkendt i det pågældende land, vil der være en formodning for at krænkeren har objektiv viden om rettigheden. Alle lande bør specificere, hvilke sprog der anerkendes i det pågældende land i forhold til registrering af immaterielle rettigheder.

I tilfælde hvor det er muligt at lave en efterfølgende ændring til en immateriel rettighed, skal en efterfølgende ændring af rettigheden ikke påvirke muligheden for erstatning, såfremt rettigheden også var krænket i den form, som rettigheden havde inden ændringen.